Opgaveskrivning og informationssøgning - et undervisningsforløb

af Birgitte Nordborg Rasmussen,

bibliotekar ved Seminariet for kunst og håndværk

Et undervisningsforløb i opgaveskrivning og informationssøgning på 1. semester for 50 studerende på Seminariet for kunst og håndværk planlagt og gennemført af bibliotekar og  underviser.

Baggrund

I forrige skoleår stak to frustrerede personer hovederne sammen; bibliotekar (undertegnede) og Malene (underviser i kunst- og kulturhistorie samt opgaveteknik). Vores fælles opfattelse var dels at undervisningen i informationssøgning og opgaveteknik på seminariet var spredt fægtning, dels at de studerende havde brug for  et bedre kendskab til brugen af  IT. Vores ønske var at samarbejde om et undervisningsforløb i opgaveskrivning (opgaveteknik og metode) og kæde det tættere sammen med informationssøgningen.

Derefter udviklede vi en beskeden plan, som vi fremlagde ved et lærermøde. Planen gik ud på at vi gerne ville have 2 dage skemalagt på 1. årgang  til projektet. Lærerkollegiet tog imod tilbuddet med kyshånd og afsatte 2 hele uger. Hjælp! To HELE uger – det var lige før der blev slået baglæns saltomortaler!

Bevæggrunde

Det følgende vil flere bibliotekarer og undervisere uden tvivl nikke genkendende til.

Den tidligere undervisning i opgaveskrivning havde ikke haft den store effekt. De studerende syntes, det var kedeligt og kunne ikke se relevansen. For dem var der ingen sammenhæng mellem teorien og den praktiske opgaveskrivning, hvilket bl.a. bevirkede at de senere ikke kunne  huske, hvad de havde lært.

Derfor endte det ofte med, at den enkelte faglærer i forbindelse med stillede opgaver skulle undervise de studerende i opgaveteknik - igen. Det førte til en meget uensartet vejledning og desværre til tider til modstridende vejledning fra forskellige lærere.

Egentlig fik man ofte fornemmelsen af, at de studerende først skulle til at lære opgaveteknik, når de skulle i gang med deres afsluttende opgave.

Mål

For at få formuleret hvad de studerende burde lære tog jeg udgangspunkt i en definition af informationskompetence:

Informationskompetence er et sæt af kompetencer, der gør den studerende i stand til at erkende og formulere sit informationsbehov samt at kunne finde og evaluere den nødvendige information effektivt og endelig at kunne bruge informationen effektivt og korrekt.

Formålet med forløbet er, at introducere informationskompetencens forskellige elementer for de studerende.

Målet er, at de studerende får mulighed for i praksis at prøve kræfter med de forskellige elementer (f.eks. udarbejde problemformuleringer, databasesøgning, tekstbehandling) og dermed opnå en vis fortrolighed med disse, så de i højere grad bliver selvhjulpne.

Det ville være utopisk at tro, at 2 ugers undervisning er svaret på opgaveskrivningens genvordigheder. Men det er en start.

Relevans – motivation

Nu var det ikke sådan, at de studerende brød ud i hurra-råb, da de hørte om disse to uger. Forløbet lå imidlertid rimeligt tidligt på 1. semester, hvor de nye studerende stadig er artige, denne artighed præger i parentes bemærket, kun helt nye studerende.

Motivationen er altafgørende for, at undervisningen bliver en succes. For at denne motivation kan være til stede, skal det have relevans for de studerende. Er det ikke umiddelbart indlysende, hvilken gavn man kan have af et sådant forløb, må der indbygges nogle motivationsfaktorer.

Opgaven

Det synlige resultat af forløbet var en skriftlig opgave. Forløbet gav ECTS-point ved bestået opgave, så opgaven var i sig selv en ret stor motivationsfaktor.

Opgaven skulle ses som en øvelse, hvor de studerende fik mulighed for praktisk at øve og udvikle de (overfladiske) færdigheder/kompetencer de har fået introduceret i løbet af de 2 uger. Forløbet skulle gerne have gjort dem  fortrolige og trygge ved opgaveskrivning, informationssøgning mv. Denne fortrolighed kan der senere bygges videre på gennem resten af deres seminarie-forløbet.

Indhold

Indholdet skal udvælges ud fra en betragtning om hvad de studerende rent praktisk skal kunne for at udarbejde opgaver. Når jeg vælger hvad jeg vil undervise i, er et af de vigtigste kriterier tilstedeværelsen af transfer-effekten: kan de færdigheder, jeg underviser i, overføres til lignende situationer? Hvis ikke, har færdighederne ikke den store holdbarhedsværdi, men kun en værdi i nuet.

Hvad indeholder informationskompetence så, når man rent praktisk skal til at undervise i det?:

1. Opgaveteknik: udarbejdelse af problemformuleringer, afgrænsninger af emne.

 (3 t.)

2. Grundlæggende tekst og billedbehandling (3 + 3 t.)

3. Introduktion til biblioteket: generel biblioteksintroduktion med præsentation af forskellige opslagsværk og søgemodel (3 t.)

4. Kildekritik og evaluering: vurdering af forskellige tekster, kilder (3  t.)

5. Opgavelayout: titelblad, indholdsfortegnelse, noter, citater, litteraturliste (2 t.)

6. Introduktion til Internettet: en introduktion til Internettet, søgemaskiner og udvalgte relevante hjemmesider (3 t.)

7. Introduktion til databasesøgning: databasesøgning, søgestrategi og søgeteknik.

 (3 t.)

Vi har tilføjet grundlæggende tekst- og billedbehandling med denne begrundelse: hvis de grundlæggende forudsætninger ikke er til stede på alle områder, vil undervisningen i informationskompetence lide en krank skæbne.

Computerkompetence er en nødvendig forudsætning, der er uden for diskussion. Jeg har prøvet at undervise studerende uden kendskab til computere i internetsøgninger. Det var ingen succes.

Jeg vil ikke beskrive alle de 7 punkter yderligere, men i det følgende koncentrere mig om at gennemgå databasesøgningen.

Databasesøgning

Jeg har gentagne gange oplevet at de studerende ikke kan forstå, hvorfor det ikke er nok at skrive ”folkeoplysningen i Danmark” i emneordssøgefeltet. Skal de forstå dette, er man nødt til at fortælle dem om ”bogens gang” fra indeksørens hånd til beskrivelsen i databasen. At emneord er ”påsat” af en bibliotekar, og at emneordene ikke udtrykker alt, hvad der findes i bogen. Hvorfor der sommetider skal søges på ”mesterlære” og  andre gange på ”pædagogiske teorier.”

Nogle kolleger, giver udtryk for at jeg er ”lidt” skør, når jeg fortæller, hvad jeg underviser mine studerende i, men jeg kan kun konstatere at det virker. Kan de studerende forstå, hvordan en beskrivelse af en bog er havnet i databasen, kan de bedre søge. Principperne bag ”bogens gang” er altafgørende, når man søger at skabe en forståelse for databasesøgning.

Niveauinddeling

De studerende blev bedt om at udfylde et spørgeskema for at bestemme deres kvalifikationer mht. tekstbehandling mv. Ud fra disse besvarelser blev de studerende placeret på et nybegynder-, et middel- og et nørdhold. Vores forsøg på at niveaudele undervisningen i Word og Paint Shop Pro virkede dog ikke helt efter hensigten. På alle 3 hold var der studerende, som fandt undervisningen hhv. for vanskelig og for let.

Samarbejde med underviser

Et sådant forløb bliver båret af en høj grad af entusiasme og engagement. Man skal ikke undervurdere vigtigheden af samspillet mellem underviser og bibliotekar, også på det rent personlige plan. Som enebibliotekar var det inspirerende pludselig at have en sparringspartner og finde ud af, hvor godt vi egentlig kunne supplere hinanden.

Okay, vi var ikke altid enige, selv når vi stod foran hele årgangen. De studerende syntes at det var sjovt at høre at to undervisere havde meningsforskelle for ”åbent tæppe” og kommenterede faktisk, at de kunne mærke at vi havde det sjovt.

Det er en stor fordel at kunne krydre undervisningen med egne erfaringer fra opgaveskrivning fra sin studietid. Gerne med de mere horrible eksempler, der viser hvilken tankeløs studerende man selv har været. Det gør altid lykke og bemærkelsesværdigt nok, så kan de studerende faktisk ofte huske disse eksempler.

Eksempler fra de studerendes interessefelt er lige så vigtige, her tænkes på noget der interesserer dem fagligt. Selv uinteresserede studerende kan ”fanges”, når databasesøgningen drejer sig om at finde litteratur om f.eks. modedesignere. Informationssøgningen må gerne have præg af lidt detektivarbejde – det fænger.

Evaluering

Hvordan måler man så om de studerende er blevet mere informationskompetente? Et kort svar er: ved gennemlæsning af opgaverne. Har de brugt det de har lært / burde have lært? Jeg har i samarbejde med Malene læst litteraturlisterne i de afleverede opgaver for at se, hvorvidt der er brugt relevant litteratur eller om oplagt litteratur er blevet overset.

Informationssøgning

De studerende er blevet mere systematiske i deres tilgang til informationssøgning. De bruger i højere grad søgemodellen til at fokusere på de forskellige trin i informationssøgningen og kan derved huske at bruge de relevante opslagsværker, egen og eksterne databaser, internettet, organisationer mv. I modsætning til tidligere er opslagsværkerne blevet brugt flittigt til definitioner og faktuelle oplysninger.

Opgaveteknik

Der er sket en forbedring i forhold til de foregående år. Ca. 90% af problemformuleringerne var korrekte ved den foreløbige godkendelse. Dette er aldrig sket før.

Undervisningen i opgaveteknik havde bl.a. bestået i, at vi havde givet de studerende en række meget dårlige problemformuleringer (uden emne-, tids- eller geografisk afgrænsning). De studerende skulle så afgrænse og sprogligt præcisere problemformuleringerne til noget brugbart. Det er måske pædagogisk ukorrekt at vise dårlige eksempler; men det virkede. De studerende kunne faktisk godt se, når en problemformulering var dårlig samtidig med at det gik op for dem at en problemformulering ikke kan laves på ½ time.

Opgavelayout

Opgavernes layout bar desuden tydeligt præg af at alle havde modtaget undervisning i tekst- og billedbehandling. Brug af noter var desværre ikke de studerendes livret.

Selvfølgelig er der også studerende, der ikke har fået det optimale ud af undervisningen, men generelt er niveauet hævet betragteligt. De studerende er blevet bevidste om, at informationssøgning og opgaveteknik er et tidskrævende stykke arbejde.

Min største markedsføringssucces

En stor del af effekten af forløbet kan ses i den ændrede brug af biblioteket. Det er i højere grad blevet en naturlig del af studiet at komme på biblioteket. De studerende henvender sig for at få hjælp til søgning i bibliotek.dk (hurra, de ved basen eksisterer) eller spørger ”hvordan var det nu lige med databasen DAAI?”. Endelig husker de faktisk at bruge de opslagsværker, jeg har prædiket om.

Biblioteket og bibliotekaren bliver brugt som aldrig før. Det kan til tider undre mig,– hvad fik jeg egentlig tiden til at gå med før!

Bibliotekarens rolle og biblioteket som rum har ændret sig. Jeg tilbringer i perioder meget tid med at diskutere opgavelayout; litteraturlister, fodnoter, indholdsfortegnelser, skanning og billedbehandling, brænding af cd’er osv.

Vi to undervisere syntes, at det var både sjovt og lærerigt at samarbejde omkring det fælles IT- og opgaveprojekt, og vi regner med at udsætte flere sagesløse studerende for noget tilsvarende til næste år.

Dog undrer det os:

”Hvorfor har vi dog ikke fundet på dette noget før”?